West Ham historie, spilforslag og gode odds.
Det er en svær øvelse for en fodboldklub at flytte til en ny hjemmebane. For lige så nemt, det er at skifte adressen på tryk, lige så svært er det som oftest at flytte historien, stemningen og traditionerne med. Det kan mange i og omkring for eksempel Arsenal, Manchester City og ikke mindst West Ham United skrive under på. Læs resten af historien
- betting strategi
West Ham – Den svære flytning til London Stadium
West Ham historie, spilforslag og gode odds.Det er en svær øvelse for ...
West Ham historie
The Hammers flyttede i 2016 fra det gamle Boleyn Ground (også kaldet Upton Park), hvor klubben havde spillet sine hjemmekampe siden 1904, til det nye London Stadium. Det blev bygget i forbindelse med de Olympiske Lege i London i 2012 og efterfølgende renoveret, så det bedre kunne huse et fodboldhold, men også stadig bruges til blandt andet atletik, cricket og koncerter.
Der var dog allerede problemer for West Ham inden de overhovedet var flyttet. Budrunden, som skulle afgøre hvem, der fik retten til en fast lejeaftale med stadion, blev både annulleret og appelleret, og endte i et juridisk slagsmål, inden West Ham efter en ny budrunde fik tildelt brugsretten i slutningen i 2012.
West Ham gjorde sig umage med at forberede udfordringen ved at flytte hjemmebane. Klubben besluttede at to af tribunerne på London Stadium skulle opkaldes efter klubikonerne Bobby Moore og Trevor Booking – præcis som to af tribunerne på Boleyn Ground var. Og man opfordrede fansene til at videreføre traditionen med at blæse sæbebobler inden kampstart.
West Ham flytning startede godt
Forud for den første kamp i sensommeren 2016 så det ud til at virke. De 50.000 sæsonkort, som var sat til salg, var blevet revet væk, og klubbens ejere havde en forventning om, at inden for et halvt års tid, ville fansene elske deres nye hjemmebane. Sådan gik det ikke. Transitionen har taget meget længere tid end det.
Til trods for at der i perioder er god stemning på lægterne, har der også i årene efter indflytningen være store frustrationer blandt fansene. De har været utilfredse med alt fra transportmulighederne til og fra stadion, til toiletforhold og mangel på mad- og drikkeboder, lige som mange også har brokket sig over, at der var for langt fra øverste tribunerækker og ned til banen, og at London Stadium manglede det gamle Boleyn Grounds intimitet.
Klubben har forsøgt at imødekomme nogle af frustrationerne, og har for eksempel også prøvet at starte nogle nye historier og traditioner på det ny stadion, hvor endnu en af tribunerne er blevet opkaldt efter klublegenden Billy Bonds. Ejerne har ligeledes gentagne gange peget på, at det nye stadion også har gjort West Ham til en mere attraktiv klub for spillere at komme til.
West Ham er et uberegneligt hold - men alligevel ned stor fremgang
Svingende resultater har heller ikke hjulpet på stemningen. West Ham er blevet henholdsvis nr. 11, 13 og 10 siden stadionskiftet, som mange forventede ville gøre klubben i stand til at tage kampen op med topholdene.
Alligevel har træneren David Moyes fået implementeret en imponerende og offensiv spillestil i mandskabet, der har ledt dem op i tabellen og hele vejen videre fra et europæisk gruppespil. Kan The Hammers fortsætte den gode steame under David Moyes og måske skrive ny historie for klubben? Meget tyder på det - hold godt øje med dem i de kommende par sæsoner.