Unitsbetting vs flatbetting er en af hemmelighederne til succes
Hvordan du vælger din indsats, har stor betydning for din succes som better. Der er nemlig ikke lige meget, om du bruger unitsbetting, flatbetting eller andre indsatsstrategier, når du sætter din indsats.
Lær forskellene på de forskellige indsatssystemer og se, hvorfor de fleste seriøse oddsere bruger unitsbetting til at bestemme deres indsatser.
Hvad er unitsbetting?
Du har sikkert set begrebet units brugt flere steder og undret dig over, hvad det egentligt går ud på. Unitsbetting er indsatser bestemt af din bankroll, hvor de enkelte units svarer til en bestemt procentsats af din bankroll.
Unitsbetting adskiller sig fra en lang række af de andre indsatsstrategier, men er den absolut foretrukne indsatsstrategi hos de seriøse bettere.
Units deles som regel op i fem eller 10 units, der hver især viser, hvor god værdi der er i et bestemt spil. Her dækker antallet af units over følgende værdiansættelse i spillet:
Hvordan adskiller unitsbetting sig fra flatbetting?
Unitsbetting adskiller sig fra flatbetting på måden, hvorpå du sætter bestemmer dit indskud.
Mens unitsbetting altid er en variabel størrelse, så er dit indskud altid det samme, når du kører med flatbetting. Også selvom din bankroll er vokset.
Dit indskud ændres løbende, når du bruger unitsbetting. Her gælder det både størrelsen på din unit, men også antallet af units.
Modsætningen er flatbetting, hvor du altid sætter det samme beløb, uanset om du har vundet eller tabt.
Hvis du for eksempel begynder med en bankroll på 1.000 kr., så begynder du for eksempel med indsatser på 20 kr. Kører du med flatbetting, så fortsætter du med det, selv hvis din bankroll er vokset til 1.500 kr.
Ved unitsbetting vil dit indskud per unit ændre sig i takt med, at din bankroll ændrer sig, idet en unit udgør en fast procentsats af din bankroll.
Hvem bruger unitsbetting?
Det er desværre langt fra alle, der bruger unitsbetting, når de skal placere deres væddemål. Langt hovedparten kører enten flatbetting eller med impulsive indsatser, hvor man lige sætter det, som man enten har stående på sin spillekonto, eller mener man kan undvære, når man står i kiosken og skal sætte sin kupon.
Unitsbetting bruges i langt højere grad af seriøst og faste bettere, der har en økonomisk målsætning med deres sportsbetting – som ikke er, at det kunne være sjovt, hvis deres kæmpesatsning af en kupon med fire kampe til odds 37, går hjem.
Unitsbetting bruges af spillere, der har en langsigtet strategi for deres spil, hvor unitsbetting bruges som et værktøj til at bestemme de retmæssige indsatser.
Hvordan bestemmer man størrelsen af units?
Størrelsen på dine units er bestemt af størrelsen på din bankroll. Det betyder, at den løbende vil ændre sig i takt med, at din bankroll ændrer sig – forhåbentlig ved at den vokser.
En gylden regel indenfor sportsbetting er, at du aldrig skal lave indsatser på mere end fem procent af din bankroll.
Du kan opleve spillere, der kører fra to og helt op til 10 procent af deres bankroll. Indsatser på 10 procent af bankroll er dog en yderst risikabel tilgang. Derfor anbefales det, at du kører med indsatser på maksimalt fem procent af din bankroll.
Når du har fastsat procentsatsen for din maksimale indsats, kan du derefter bestemme størrelsen på dine units.
Typisk anvendes systemer, hvor du kører med fem eller 10 units. Systemet med 10 units er dog det mest brugte, så det er også det, som anbefales herfra. Her udgør 10 units altså fem procent af din bankroll.
En unit er derfor det samme som 0,5% af din bankroll. Du kan i tabellen herunder se, hvor meget en unit svarer til i kroner ud fra forskellige størrelser på din bankroll.
Valuebetting og unitesbetting – 2 værktøjer der styrker dine spil
Kombinerer du valuebetting og unitsbetting i dine spil, har du fået to værktøjer, der til sammen vil styrke dine chancer for at skabe en langsigtet profit på dine spil.
Her bestemmes antallet af dine units ud fra spillets værdi.
I praksis betyder det, at du spiller flere units på sportsgrene, hvor du har en større viden og derfor en mere korrekt chancevurdering, end på sportsgrene, hvor du primært benytter dig af indspark fra andre spillere.
Her bruger du først valuebetting til at fastsætte det enkelte spils værdi. Derefter bruger du den fundne value i bettet til at angive, hvor mange units du skal sætte på spillet.
Det kan være lidt svært i begyndelsen, men du kan bruge denne rettesnor, når du skal vælge antallet af units ud fra value:
Unitesbetting er ikke Martingale-systemet
Der findes flere indsatsstrategier indenfor sportsbetting. Der er som nævnt unitsbetting, men der er også strategier som Martingale-systemet og Kelly-formlen.
Det er dog vigtigt, at du forstår, at unitsbetting langt fra er det samme som Martingale-systemet, hvor du fordobler dit indskud, hver gang du taber, indtil du har vundet det tabte tilbage.
Martingale-systemet følger en bestemt talrække for hvert indskud, hvis du har tabt. Hvor indsatsen forhøjes ved tab, når du spiller med Martingale-systemet, så reducerer unitsbetting dit indskud ved tab, idet din bankroll bliver mindre. Når din bankroll bliver mindre, bliver din indsats i kroner også mindre, idet den procentsats, som en unit udgør, også bliver mindre som følge deraf.
Risiko for fiasko – hvor stor er den?
Holder du dig til indsatser baseret på unitsbettingprincippet, så er chancen for fiasko markant mindre, end hvis du kører flatbetting, hvor du hver gang sætter det samme beløb, uanset hvor stor din bankroll er.
Kører du med unitsbetting tager du udgangspunkt i størrelsen på din bankroll og de enkelte spil. Din indsats sættes derfor aldrig ud fra, hvor meget du skal forsøge at vinde tilbage for at du har elimineret dit tab.
Du har med andre ord derfor ikke den jagt efter at dække tab, som kan være den trigger, der giver karakter af ludomani.
Som med alt andet sportsbetting er det vigtigt, at du kun spiller for penge som du har råd til at tabe, uden at du satser alt på et bræt – eller i dette tilfælde et odds.
Unitsbetting har dermed den sidegevinst, at den tager udgangspunkt i din bankroll, så kombinerer du den med valuebetting, får du en spilletilgang, der eliminerer en lang række faktorer, der gør, at folk oplever fiaskoer med sportsbetting.