Everton – succesen startede på Anfield
Der skulle måske ikke mere til, end at der i sin tid havde stået et nul mindre i beløbet på en stadionlejekontrakt, og så havde Everton Football Club måske (stadig) haft hjemmebane på ikoniske Anfield Road. Det er svært at forestille sig i dag, når man har oplevet et Merseyside Derby og kender til rivaliseringen mellem Everton og Liverpool F.C. .... Læs resten af historien
- betting strategi
Everton – succesen startede på Anfield
Everton – succesen startede på AnfieldDer skulle måske ikke mere til, end ...
Everton historie
Men Everton har altså kunne kalde Anfield for deres hjem. Efter at have holdt til to andre steder i byen, rykkede klubben i 1884 til det, som dengang mere var et anlæg end et egentligt stadion. Og da Everton spillede sin første hjemmekamp i den professionelle Football League mod Accrington Stanley i 1888, var det på Anfield Road. Samme sted vandt The Toffees såmænd også deres første af ni engelske mesterskaber i 1890/91-sæsonen.
Succesen gav dog problemer. Klubbens daværende præsident, John Houlding, som havde købt grunden, Anfield lå på, øjnede muligheden for at tjene flere penge på Evertons succes og den stigende tilskuerinteresse. Han forlangte derfor en højere leje af stadion, og efter længere tids tovtrækkeri – og uenigheder omkring måden, som klubben blev drevet på - valgte klubbens bestyrelse at flytte til et andet område. Det efterlod Houlding med et tomt stadion, hvorfor han stiftede – ja, du har gættet det - Liverpool F.C., som så rykkede ind på Anfield.
Goodison Park gik fra moderne til gammelt
Everton fik som bekendt ny hjemmebane på Goodison Park, der i øvrigt ligger under 1 km fra lokalrivalernes stadion, og en stærk rivalisering var født. Resten er, som man siger, historie.
I dag bærer Goodison Park tydeligt præg af at være et gammelt stadion, bygget i en anden tid. Men da det oprindeligt stod klar i 1892 var det Englands mest moderne og det første med for eksempel et omklædningsrum til dommerne og en tribune til pressen. Siden var Goodison Park også først i England med udskiftningsbokse, varme i græsplænen og en toetagers tribune.
Everton har spillet flest sæsoner i den bedste række ud af alle hold
Gennem alle årene har der været spillet masser af topfodbold på Goodison Park. Everton holder nemlig rekorden som den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste engelske fodboldrække. Over 116 sæsoner er det indtil videre blevet til. Faktisk har Liverpool-klubben kun været nede at vende i fire sæsoner i alt - senest i sæsonen 1953/54 - siden der i 1888 blev indført en professionel liga i England.
Dermed har Everton også været en fast del af Premier League, siden den blev indført i 1992. Den bedste placering blev hentet i 2004/05-sæsonen, hvor The Toffees sluttede på 4. pladsen. Så højt op kommer de næppe i denne sæson, hvor målsætningen som så ofte før, er at kæmpe med om at blive best of the rest lige uden for top 6.