Odds og spilforslag på Sheffield United
Hvis Google havde fandtes i gamle dage, så havde enhver søgning på Sheffield United formentlig indeholdt ordet stål. Byen var tidligere kendt som et industrielt omdrejningspunkt i England med masser af stålfabrikker, der udviklede blandt andet rustfrit stål, som blev brugt til at producere bestik med.. .... Læs resten af historien
- Spilforslag
- betting strategi
Sheffield United betting strategi
Sheffield United har styr på defensiven men scorer ikke mange mål. Det gør dem til oplagte bets når det kommer til kampe under 2,5 mål og Begge hold scorer.
Sheffield United historie
Det smittede også af på Sheffield United F.C., da den blev stiftet i 1889. Oprindeligt var klubbens kælenavn nemlig The Cutlers, efter de handelsfolk, som solgte bestik. Men i 1912 omdøbte klubben officielt sit kælenavn til The Blades med henvisning til klinger, der også produceres af stål, og som senere skulle blive en del af klubbens logo med de to sværd på.
Men faktisk blev kælenavnet The Blades først brugt af lokalrivalerne Sheffield Wednesday. I 1907 ændrede Wednesday dog deres kælenavn til The Owls, da de fik ny hjemmebane i bydelen Owlerton. I årene efter begyndte Sheffield United-fans at tage The Blades-kælennavnet til sig og har officielt hævdet det siden 1912.
The Steel City Derby
Det har selv sagt medført en del diskussioner og drillerier frem og tilbage mellem de to klubbers fans igennem årene, og det er da også sjovt at tænke på, at begge har kaldt sig det samme, når man ved hvor stor rivaliseringen er mellem de to klubber i dag. Ganske rammende kaldes lokalopgøret mellem de to klubber i øvrigt også The Steel City Derby.
Der bliver også gået til stålet på banen, når Sheffield United spiller. Det skyldes ikke mindst, at klubben – meget atypisk for Premier League - har en overvejende kerne af britiske spillere i truppen. Den trup, der sikrede klubben oprykning i sidste sæson, bestod faktisk kun af britiske spillere.
Sheffield Uniteds chancer for at live Premiere League
Forud for denne sæson er der dog kommet tre ikke-britiske spillere ind i Sheffield Uniteds trup, som dermed har fået lidt internationalt flair. Men det er stadig de hårdtarbejdende britiske ståldrenge, som skal sikre, at oprykkerne bliver oppe, og der i næste sæson også spilles Premier League på Bramall Lane.
Apropos Bramall Lane. Det regnes for at være det ældste større stadion i verden, hvor der stadig spilles professionelt organiseret fodbold. Oprindeligt blev det brugt til cricket, men der har været spillet fodboldkampe på dets grønsvær siden 1962. Navnet på stadion har for resten også inspireret til et andet af Sheffield Uniteds kælenavne; The Laneites.