Wolverhampton historie, spilforslag og betting strategi
Hvis der er noget, engelske klubber gør bedre end de fleste, så er det at hylde deres helte. I den forbindelse er Wolverhampton Wanderers ingen undtagelse. Ved deres stadion, Molineux, står en statue i bronze af en fodboldspiller i løb, mens han holder bolden i den ene hånd. Kigger man på statuen med den rette vinkel, kan man i baggrunden skimte et navn på stadionfacaden, som tribunen er opkaldt efter; nemlig Billy Wright. Læs resten af historien
- betting strategi
Wolverhampton – legenden Billy Wrights klub
Wolverhampton historie, spilforslag og betting strategiHvis der er noget, engelske klubber gør ...
Wolverhampton og Billy Wright
Billy Wright spillede hele sin karriere i Wolverhampton fra 1939 til 1959 og debuterede som bare 15-årig. Han nåede 541 kampe for klubben, og havde det ikke været for Anden Verdenskrig, var det formentlig blevet til endnu flere. Midtstopperen blev udødeliggjort ved at være anfører for det hold, der sikrede Wolves sit første mesterskab i 1954, og som også vandt titlen i både ’58 og ’59.
Det var ikke kun i Wolverhampton, at Wright satte sit aftryk. Han var også en stor profil på det engelske landshold, hvor han debuterede for i 1946, og endte med at spille 105 landskampe. Han var med England til tre VM-slutrunder, nåede også her at være anfører, og er indehaver af flere usædvanlige rekorder inden for landsholdsfodbold.
Legenden var nemlig den første spiller i verden til at opnå 100 kampe for sit land. Han har også rekorden for den længste kampstime i landsholdsfodbold, da spillede 70 (fulde) landskampe i træk. Og så formåede han såmænd også at spille samtlige sine 105 landskampe uden af få en udvisning eller så meget som en advarsel.
Wolverhampton mangler topplaceringer
Efter at være stoppet som spiller, havde Billy Wright en kort trænerkarriere. Først for det engelske ungdomslandshold og siden for Arsenal. Efter bruddet med Arsenal fulgte en tv-karriere, først som såkaldt pundit, senere som sportschef for et par tv-selskaber, men kom også tilbage til Wolverhampton Wanderers, da han i 1990 blev en del af bestyrelsen i Wolves.
Han var således også med inde over beslutningen om at renovere klubben stadion, Molineux, i begyndelsen af 90’erne. I 1993 hyldede klubben ham ved at opkalde en af de nye tribuner efter ham, og i 1996 blev den flotte statue af ham afsløret. Det var to år efter at Billy Wright døde. Hans aske blev – selvfølgelig – spredt ud over græsset på stadion.
Wolverhampton har ikke været i nærheden af samme succes, som dengang Billy Wright spillede for klubben. Men alligevel er klubben godt på vej tilbage og Wolves imponerede alt og alle ved som oprykker ved at slutte på 7. pladsen i hele to sæsoner i streg fra 2018-2019 til 2019-2020.
Spørgsmålet står dog tilbage - kan Billy Wrights klub forblive i den sjove ende af tabellen? De seneste par år har budt på både managerskift og salget af flere af klubbens gode spillere. En ting virker dog til at være sikkert: Wolverhampton er kommet i Premier League for at blive der.